Velkomstbesked
Velkommen til holdsiden for U11 Drenge.
Holdet er for alle drenge født i 2014-2015, som har lyst til at blive en del af et hyggeligt og rummeligt basketballfællesskab. På U11 drengeholdet er der både plads til de nysgerrige nybegyndere og de mere øvede spillere. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og lege med.
Basketball og læring er omdrejningspunktet for vores træninger, hvor vi lærer at blive sikre med bolden i vores driblinger, vores skud, vores afleveringer og alt derimellem. Desuden er vi et hold, som vægter det sociale meget højt. Det er vigtigt, at alle går fra træningen og har smilet og hygget sig med sine holdkammerater.
Træningstid
Mandag 17:15-18:15
Onsdag 17:15-18:15
Sted
Munkekærhallen