Nyheder

W1siziisijiwmtcvmdyvmjkvdgphaddmnwkxx29rx3n0b3r0zxiuanbnil1d?sha=925ebd564df61bfd

Ekstraordinær generalforsamling

21. sep. 2017, kl. 21.18

Bestyrelsen indkalder til ekstra ordinær generalforsamling

Tirsdag 3.oktober 2017 - KL.18.00
I foyeren i Solrød Idrætscenter (Overfor Cafe'en)

DAGSORDEN:


  • Valg af kasserer

  • Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer

Mvh Bestyrelsen

A4 Sportswear Cup 2017

27. aug. 2017, kl. 22.11


Basketball
stævne for ungdomshold i Solrød i weekenden.


I denne weekend har
basketball klubben Solrød Comets afholdt ungdomsstævnet A4
Sportswear Cup for U14 herrer og damer samt U16 herrer. Det er 8.
gang stævnet er blevet afholdt, og i år blev både Munkekærhallen
såvel som Solrød IC brugt.


Ca. 150 børn deltog fra 6
forskellige basketball klubber her på Sjælland i stævnet, som
støttes af sportstøjsmærket A4 fra Californien.


Solrød Comets deltog med
hold i alle rækker på trods af kun få ugers træning efter
sommerferien.


Lørdag startede med en
masse indbyrdes kampe, og her var det særligt Solrøds U14 piger,
der viste format med sejre i alle deres kampe. U14 drengene viste
fremgang i forhold til sidste år, hvor de tabte alle deres kampe,
idet de i år slog naboklubben fra Køge. U16 holdene tabte alle
deres kampe, og var således ude af kampen om medaljer.


Søndag havde Solrøds
piger allerede kvalificeret sig til finalen og U14 drenge fik kæmpet
sig tilbage og spillede om 3. pladsen imod naborivalerne fra Køge,
som de igen slog med en kneben sejr.


Solrøds U14 piger mødte
i finalen Brønshøj, som også var et ubesejret hold i turneringen.
Dette blev også en meget tæt kamp, som endte med en 26-24 sejr til
Solrød. Dette var et træningsstævne og om en måneds tid starter
sæsonen for alvor.

Ny chef-coach for seniorholdet

27. aug. 2017, kl. 09.06



Solrød Basket (Comets) divisions herrer, har forud for opstarten af den nye sæson, indgået en aftale med den talentfulde serbiske coach Milan Hinic.

Milan er en velkendt skikkelse i Serbisk basket, men har endvidere haft coaching roller i både Ungarn og Rusland. De seneste sæsoner har Milan været tilknyttet Team FOG Næstved, hvor han har fungeret som assistent coach for Liga holdet, som head coach for U20, samt som tværgående ungdomskoordinator i klubben.

Milan’s fremtidige ambition er, at coache i en af de store europæiske ligaer. I den stræben har klubbens bestyrelse og Milan sammen vurderet, at der er et rigtig godt match. Klubben ønsker at spille god basket, vi ønsker naturligvis også at vinde kampe, men den bærende værdi er klubbens og holdets fortsatte udvikling. Der er foreløbigt blevet indgået en 1 årig aftale - med en option på yderligere 1 år.

Milan har boet i Danmark siden 2014 sammen med sin kone og 2 børn. I det civile underviser Milan på idrætsefterskolen SØS, naturligvis på basket linien.

Solrød Comets glæder sig rigtig meget til samarbejdet, og ønsker Milan varmt velkommen i ‘familien’.

Årsafslutning 2016/17

27. aug. 2017, kl. 09.42

aarsafslutning 2



Lørdag den17. juni afholdte klubben den årlige
afslutningsfest, og vanen tro blev der tændt op i grillen og linet op
til ”Street Basket Turnering” på pladsen uden for Munkekærhallen.


Alle klubbens medlemmer og deres familiemedlemmer blev inviteret og et
rekordstort antal valgte at sige ja tak til invitationen med et stykke
over 110 tilmeldte.


Vejret var i den grad med klubben med 25 grader og høj sol. Der
indledtes med Street Basket Turneringen, hvor der blev spillet ”3 mod 3”
fordelt på 3 katagorier på 3 baner.


Der blev svedt, driblet, og hustlet til den store guldmedalje, så der kunne findes en klubmester for hver katagori.

Alle vinderholdene samt runner ups fik en medalje som bevis på bedriften.



Årsstatus

Så skulle der spises grillede burgere og pølser som alle nød med stort
velbehag. Og til sidst blev der gjort status på året, og årspræmierne
skulle uddeles.


På hver årgang blev der uddelt anerkendelse for årets forsvarsspiller,
årets tekniker og årets talent samt årets spiller. Endvidere blev der også uddelt
anerkendelse for årets dommer, årets træner og årets forældre.


3 timer var derfor fløjet af sted alle havde hygget sig.

Årets priser gik således til...

U10 Herrer
Spiller David
Forsvar Willas
Talent Oliver
Tekniker Adam


U10 Damer
Spiller Chwal
Forsvar Mathilde
Talent Sarah H
Tekniker Sara S


U12 Herrer
Spiller Casper S
Forsvar Frederik
Talent Alexander L
Tekniker Emil

U12 Damer
Spiller Silke
Forsvar Mathilde P
Talent Josefine
Tekniker Isabella

U14 Herrer
Spiller Daniel
Forsvar Viktor B
Talent Erkan
Tekniker Miklas

U14 Damer
Spiller Emmaline
Forsvar Yasmin
Talent Mie
Tekniker Josefine

U17 Herrer
Spiller Viktor
Forsvar Johannes
Talent Oliver
Tekniker Sidar

Årets Forældre Kenneth Lund (U12 Drenge)
Årets Dommer Christian Fogh
Årets Træner Sezer Bag (U12 Drenge)

Team Solrød Prisen til Familien Sandberg

20. maj. 2017, kl. 01.12


Team Solrød Prisen 2017 gik til Rikke og Henrik Sandberg:
For deres utrættelige og vedholdende foreningsarbejde i bl.a. Solrød Comets gennem mange år.


"Til årets Idrætsprisuddeling blev vi totalt overraskede over, at Team Solrød med borgmesteren i spidsen uddelte årets Team Solrød pris til Rikke og jeg. Det er rart at blive anerkendt for sit arbejde - også udenfor klubben.
Denne pris er også en anerkendelse af Solrød Comets og klubbens udvikling.
Vi takker Team Solrød for denne pris".


Henrik Sandberg

Stadium Cup 2017

18. maj. 2017, kl. 15.20

Solrød Comets har været til Stadium Cup i Norrköping, Sverige i påsken.
Klubben har været afsted med 5 hold, U12 piger og drenge, U14 piger og drenge samt U17 herrer.


I alt 50 personer tog afsted fra Solrød med bus Skærtorsdag formiddag og vi landede i Norrköping sidst på eftermiddagen, hvor alle blev indkvarteret på en skole.


Derefter var det afsted til Stadium Arena, hvor vi havde fået billetter til 1. semifinale i den bedste basket herrerække. Kampen stod imellem hjemmeholdet Norrköping Dolphins imod Södertälje Kings. Det var en stor oplevelse og en god kamp, og Dolphins vandt kampen med 11 point, så der var god stemning i hallen.


På hjemmeholdet spiller den danske spiller, Mikkel Plantin, der de senere år har været i udlandet og spillet, og tidligere har spillet på Svendborg Rabbits og Bakken Bears.


Vi var så heldige, at få en session med Mikkel Plantin. Vi mødtes i herreholdets omklædningsrum, hvor Mikkel fortalte om, hvordan han var nået hvortil han er i dag – at leve af sin hobby – og derudover fortalte han om, hvordan hans hverdag som professionel basketballspiller er.


Til sidst fik spillerne lov til at stille Mikkel spørgsmål. Det var spændende for spillerne at høre, og de fik stillet en masse gode spørgsmål.


Fredag morgen gik stævnet i gang, og spillerne heppede på hinanden i det omfang, kampene ikke lå oven i hinanden. Der blev sunget sange, heppet og hujet, og alt i alt blev der skabt en rigtig god klubånd herved.


U12 drengene fik en svær start. De var ikke så mange drenge afsted, og det var tydeligt, at kampene startede fint, men at spillerne løb tør for energi i løbet af kampen, og de tabte alle deres kampe. Men da det ene hold, der skulle have spillet om 3.-4. pladsen valgte at køre hjem før tid, fik Solrøds U12 drenge muligheden for at spille om 3.-4. pladsen imod hjemmeholdet Norrköping Dolphins, som drengene havde mødt i den indledende pulje og tabt stort til.


Drengene spillede kampen lørdag aften kl. 21:00, og der var rigtig fin opbakning fra de andre hold. Drengene fik også en forrygende start og kom hurtigt foran, også takket være 5 3-points scoringer i de første 21 point. Desværre kunne drengene ikke holde føringen, og de tabte kampen, men mindre end den første kamp imod Dolphins, så det var meget opløftende.


U14 drengene havde et meget svært stævne, og de tabte alle deres kampe. Drengene havde dog en fantastisk tur og et godt kammeratskab hinanden imellem, og der er talent på holdet, så det skal nok blive godt fremover, når de bliver lidt mere øvede.


U12 pigernes stævne startede rigtigt ærgerligt. Dommernes ringe præstation i pigernes første kamp imod Viby Basket fra Sverige blev desværre afgørende for kampens resultat. Igennem hele kampen var dommernes præstation under al kritik, da vores piger gentagne gange blev nedlagt eller hårdt fejlet på vejen imod kurven uden dommernes fløjte lød.


Det kulminerede dog, da dommerne efter en time-out, hvor Viby lige havde scoret, fejlagtigt gav bolden tilbage til Viby, som desværre lavede en hurtig lay-up scoring. Vi brokkede os naturligvis til dommerne, men de ville ikke høre på os. Desværre tabte pigerne med netop disse to point, og denne kamp blev afgørende for, at pigerne ikke skulle spille om 3.-4. pladsen, men i stedet skulle spille om 5.-6. pladsen.


Kampen om 5.-6. pladsen blev spillet i den store Arena imod hjemmeholdet Dolphins, og pigerne tabte kampen med 8 point. De var blevet godt trætte på dette tidspunkt, og da de heller ikke var så mange spillere afsted, blev dette desværre udslagsgivende på kampens resultat.
Pigerne gjorde det dog bedre, end da de var afsted sidste år, da de sidste år tabte alle deres kampe.


U14 pigerne lagde flot ud med en sejr over Klubb Syd fra Sverige, men uden at spillet var prangende. Den anden kamp imod Åkersberg tabte pigerne desværre med 9 point. I denne kamp var der intet, der fungerede for pigerne, og det var rigtigt ærgerligt, for vi var et langt bedre hold – bare ikke på dagen.


Svensk basket er meget mere fysisk, og der er en del tidsregler, som vores spillere ikke er vant til i Danmark, og det var tydeligt, at vores spillere ikke kunne lide dette.
Lørdag morgen skulle pigerne spille kvartfinale imod Spånga Basket fra Sverige, og det blev en meget tæt kamp, som pigerne vandt med to point. Derefter skulle pigerne spille semifinale imod det lettisk hold Rizenne fra Riga, der havde vunder alle deres kampe med mindst 30 point.


Vores piger havde dog heller ikke en chance imod letterne, og vi måtte tage hatten af for deres spil, og tage kampen som en oplevelse.
Efter at have tabt semifinalen skulle pigerne spille om 3.-4. pladsen imod Hypo fra Finland. Desværre fungerede spillet ikke rigtigt, og pigerne tabte kampen med 1 point.


Sidst men ikke mindst var U17 drengene med i Sverige. De skulle spille alle deres kampe på den store bane i arenaen – desværre lå deres kampe meget tidligt om morgenen, så der var ikke mange tilskuere fra klubben afsted til de første kampe. Drengene vandt alle deres indledende kampe, og så skulle de spille semifinale – denne kamp blev også vundet.


Nu stod den på finale søndag morgen kl. 8:00 imod hjemmeholdet Dolphins. Alle holdende mødte op til den tidlige kamp for at heppe. Der var blevet lavet banner, og nogle af U12 pigerne havde malet sig i ansigtet, så stemningen var i top.


Drengene startede rigtig godt og kom hurtigt foran med ca. 10 point, men så begyndte de at brænde lette scoringer, og pludselig var Dolphins kommet op på siden af Comets igen. Drengene indsatte dog en slutspurt, og de vandt kampen sikkert med 12 point. Herefter kunne de hive pokalen i hus, de fik medaljer og vinder t-shirts. Victor Eisner blev kåret som kampens spiller i finalen, og han fik yderligere en sweatshirt. Tillykke til U17 herrerne.


Derefter gik turen tilbage til skolen, så bussen kunne blive pakket, og næsen igen kunne blive vendt imod Solrød.

Amager Mini Cup 2017

18. maj. 2017, kl. 15.17

Vi lagde ud fredag aften med at møde BMS i puljespillet hvor vi ialt var 4 hold. De 2 bedste kvalificerer sig til gruppespil A og de 2 nederste skal i gruppespil B.


Coach Max lagde strategien og det skulle vise sig at blive en tæt affære, dog var Solrød Comets konstant i front og vandt fortjent 34-28.

Pigerne kunne tage hjem og sove før de næste morgen 9.30 skulle spille mod hjemmeholdet BK Amager.

I denne kamp, hvor Coach Henrik afløste Coach Max, var der til gengæld klasseforskel og pigerne blev fra start dækket ultra tæt op og pigerne formåede desværre aldrig at score på andet end straffekast.
Kampen endte 33-7 i Amagers favør.

Sidste puljekamp skulle spilles 6 timer senere mod det Italienske islæt i puljen Academy Basket Fidenza.

Sagen var klar; Kampen skulle vindes for at tage 2.pladen og dermed sikre sig en plads i Slutspil A.

Det skulle vise sig at blive en meget tæt kamp hvor pigerne desværre brændte på mange af sine skud i starten. Fidenza var det meste af kampen foran før vi i sidste halvdel af anden halvleg viste en fantastisk kampgejst og pigerne satte nogle vigtige point og kunne endegyldigt trække sig sejrrigt ud af kampen med 30-21.

Det betød at vi skulle spille 1/8 dels finale samme aften kl.18.30 imod SISU. Nu var det knald eller fald.

Fra start af var det tydeligt af pigerne var dødtrætte efter en lang turnering. Og med kun 7 spillere imod deres 10 var der allerede fra start dårlige odds.

Pigerne var dog også konstant bagud men til et hold vi helt sikkert kunne have vundet over hvilket som helst anden dag. Til historien hørte også at vi brændte 11 straffekast og da kampen sluttede stod der 28-18 på tavlen.
Altså kunne pigerne i princippet havde vundet med en pind hvis alle straffekast havde siddet der.
Så et lidt ærgerligt nederlag men forståeligt efter en lang turnering.

Pigerne tog trætte hjem og kunne være stolte af at komme i slutspil A og dermed være blandt de 10 bedste hold i turnering.