Nyt medlem

W1siziisijiwmtcvmdyvmjkvdgphaddmnwkxx29rx3n0b3r0zxiuanbnil1d?sha=925ebd564df61bfd
Velkommen

Vi er glade for at dit barn er startet i vores klub. Vi har store planer med dit barn :-)
Vi vil sørge for at dit barn får nye bekendtskaber og et godt sammenhold med andre børn.
Vi sørger for at dit barn kommer i endnu bedre fysisk form og mentalt overskud og at de får store oplevelser til kampe/stævner i ind og udland.
Vi beder jer forældre om hjælp til at opnå disse mål med at indfri nedenstående ønsker fra klubbens side.

TRÆNING

Det er sjovere for for alle når alle møder til træning. Det giver et godt sammenhold og et godt træningspas. Ligesom barnet bliver godt rustet til kampe/stævner.
Vi forventer derfor at forældre bakker deres barn op til træning. Det vil sige at de sørger for at deres barn kommer til træning, så vidt mulig hver gang. Husk tøj, sko og vanddunk.
I starten er det ok at spille i almindelige indendørs sko men opfordres til at købe rigtige basketball sko hvis interessen for sporten bibeholdes.
Vi forventer at barnet passer sin træning og skriver/ringer til deres træner hvis man ikke kan komme.

KAMPE/STÆVNER

I børnerækkerne spiller man "Grand Prix" Det betyder at man typisk spiller et stævne om måneden i sæsonen og typisk 3 kampe pr stævne (Ca. 3 timer). Vi forventer at barnet kommer til alle de stævner de kan. Det er vigtigt at vi har udskiftere nok da det er hårdt at spille hele kampe/stævner uden pause.
Udover det syntes de fleste at det er rigtig sjovt at spille kampe og lige pludselig giver det mening med al den træning.
Vis interesse for dit barn til kampe/stævner. Både for barnets skyld samt for holdets succes. Det er altid dejligt med en stor “fanskare” på lægterne. Også på udebane. Det giver et “boost” til holdet og børnene med positive tilråb.
Til gengæld tolerer vi ikke forældres negative råb/kropssprog til begge holds trænerteam, spillere samt dommere. Det giver en super dårlig oplevelse for barnet.
Ved stævner på hjemmebane opfordrer vi alle til en hjælpende hånd med stole opsætning/nedtagning med mere. Hvis alle hjælper er det 5 minutter vi snakker om.

HOLDLEDER

Hvert hold har en holdleder. Det er holdlederen der arrangerer transport, tøjvask m.m. til kampe/stævner. Det er også holdlederen der har kommunikation til forældre.
Forventning til holdlederen er en person som er på højde med børnene. En der kan skabe tillid og tryghed.
Holdlederen er bindeleddet imellem trænerteamet og forældre. Vores filosofi er at træneren skal træne og holdlederen skal tage sig af det praktiske.

INDMELDELSE

Hvis du vælger at melde dig / dit barn ind i klubben kan det gøres via klubbens hjemmeside www.solrodcomets.dk.

Kør musen henover “Holdoversigt” og vælg det hold der skal meldes ind på.
Hvis du vælger forkert kan medlemmet flyttes til andet hold efterfølgende af klubbens administrator.

Personen er nu meldt ind i klubben og vil hurtigst mulig derefter få en velkomstmail med brugernavn og adgangskode til “HoldSport” som er klubbens forenings værktøj.

Du skal derfor installere HoldSport’s App til din telefon, hvorefter du logger ind med dit brugernavn og adgangskode. Der kan installeres på alle familiens telefoner. I skal bare bruge det samme brugernavn og adgangskode.

Vigtigt er det også at barnet (alder taget i betragtning) er på HoldSport så de f.eks kan melde afbud til træning eller melde sig til kamp.
Har i flere børn i klubben kan i tilføje alle børn under samme bruger.
Læs mere om HoldSport her!

BEMÆRK AT FORÆLDRE IKKE SKAL MELDES PÅ HOLDSPORT - KUN MEDLEMMET

HoldSport bruges til at opkræve kontingenter, kommunikation imellem spiller og trænere, træningstider, kamptider osv. Dvs ALT vedrørende aktiviteter i klubben. Derfor er det tvingende nødvendigt altid at holde din data opdateret, så du får de informationer vi sender ud.
Hvis du, i HoldSport, klikker på “Profilindstillinger” oppe i højre hjørne kan du opdatere dine data. F.eks. flere forskellige e-mail adresser osv.

Efter 14 dage få medlemmet en kontingentopkrævning som skal betales senest 14 dage senere. Dvs at man har 30 dage til at fortryde medlemskabet uden omkostninger.

Hvis du glemt din adgangskode kan du klikke på “Glemt adgangskode” hvorefter du skriver den e-mail medlemmet blev oprettet i. Systemet vil derefter nulstille din adgangskode så du får mulighed for at lave et nyt.

Basketforældres 10 bud (Kilde: DBBF) :

  • Mød op til træning og kamp – dit barn ønsker det
  • Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen – ikke bare til din datter eller søn
  • Giv opmuntring i både med- og modgang – giv ikke uberettiget kritik, men vær positiv og vejledende
  • Respekter trænerens brug af spillere – forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen
  • Se på dommeren som en vejleder – kritiser ikke hans/hendes afgørelser
  • Giv opfordringer til dit barn om at deltage – pres ikke
  • Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke kun om resultatet
  • Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke
  • Vis respekt for arbejdet i klubben – bak op om initiativer til årlige forældremøder, hvor I kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement
  • Tænk på, at det er dit barn der spiller basketball